Danelectro
Danelectro, stiftet i 1947 af Nathan Daniel, er en amerikansk producent af musikinstrumenter, der især er kendt for sine karakteristiske, overkommelige guitarer og basguitarer. Selvom de muligvis ikke har samme prestige som nogle af de større guitarbrands, har Danelectro opnået kultstatus takket være deres unikke designs og innovativt tænkte instrumenter.
Danelectros oprindelige forretningsmodel var at producere prisoverkommelige, kvalitetsinstrumenter. Dette førte til en række designbeslutninger, som i dag er blevet ikoniske for mærket. For eksempel blev mange af deres tidlige guitarer lavet med en semi-hul krop, der var konstrueret af masonit (en type hardboard) og en ramme af fyrretræ, hvilket resulterede i en let, resonant og overkommelig guitar.
En af de mest karakteristiske aspekter af Danelectro-guitarer er deres “lipstick” pickup design – så kaldt fordi de oprindeligt blev lavet ved hjælp af overskydende lipstick hylstre. Disse pickups leverer en klar og skarpt defineret tone, hvilket gør dem ideelle til genrer som surf rock og garage rock.
I årenes løb blev Danelectro også kendt for at introducere flere innovative produkter, herunder den første elektriske 12-strengede guitar og Baritone guitar. Mærket har altid haft en vis “undergrund” appel, og i løbet af 1960’erne og 1970’erne blev deres instrumenter hyppigt brugt af garagerockbands og andre kunstnere, der søgte en anderledes, karakteristisk lyd.
Selvom Danelectro lukkede midlertidigt i slutningen af 1960’erne, blev brandet genoplivet i 1990’erne, og i dag producerer de igen en række af deres mest ikoniske modeller, som har vundet ny popularitet blandt musikere.
Historisk set er mange prominente musikere kendt for at have spillet på Danelectro-instrumenter, herunder Jimmy Page fra Led Zeppelin, Syd Barrett fra Pink Floyd, og mange andre.
I en verden, hvor mange guitarmærker jagter den ultimative kvalitet og prestige, står Danelectro stolt med sin egen niche, idet de fejrer en kombination af unikt design, overkommelig pris og karakteristisk tone. Det er en sand hyldest til Nathan Daniels vision om at bringe musik til masserne.