Two-Rock Amplifiers
Forstærkerne fra Two-Rock er bygget til at være transparente, højtydende og med en unik tonal personlighed. Siden starten i 1999 har en imponerinde liste af navne bekendt sig til de californiske amps – Carlos Santana var den første, og siden har John Mayer, John Scofield, Joe Bonamassa og en lang række af andre hotshots kastet sig i støvet… og med god grund!
Der er rent utrolige mængder headroom til rådighed, og selv de mindste forstærkere har utrolige mængder bund og fylde i udtrykket. Hvis du holder af forstærkere med klingende smuk, klokkeagtig cleanlyd og saftig, veldefineret forvrængning er Two-Rock leveringsdygtig i lange baner. Og bare rolig: forstærkerne tager rigtig godt imod pedaler, så alle muligheder er åbne. En Two-Rock giver bare større lyd og en mere tredimensionel karakter til pedal-lyden, og f.eks. en højkvalitets overdrivepedal kan virkelig blive vakt til live med en af disse amps.