Epiphone Casino Worn Blue Denim

kr. 4.009,00

Epiphone Casino, kendt for sin Beatles-tilknytning, har været en ikonisk elguitar siden 1961. Den har en hul ahorn laminat krop og en behagelig ’60s “C” profilhals med et Laurel gribebræt. Epiphone PRO P-90 single-coil pickupper leverer klar lyd og kraft. Med sin laminerede ahornkonstruktion passer Casino til alle musikgenrer, med lyse og skarpe toner. P-90 pickupperne er alsidige og legendariske for deres diskant og output. Epiphone Casino er en moderne klassiker, der bærer Beatles’ musikarv videre til nye generationer.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut
Varenummer (SKU): EPIP-ETCAWBDNH1 Kategorier: , Tag: Brand:

Beskrivelse

Epiphone Casino har siden 1961 været en af de elguitarer som har indtaget en central plads indenfor rock, pop og blues. Selvom den blev mest berømt pga. Beatles’ forkærlighed for elguitaren, så har kunstnere som blueslegenden Howlin’ Wolf og Keith Richards, Dwight Yoakam, Gary Clark Jr., ligeledes brugt Epiphone Casino til at skabe deres musik.

Casinoens hule ahorn laminat krop fremkalder en varm og kæk klang mens dens 60’er ”C ”profil hals og Laurel gribebræt med 12” radius, giver Epiphone Casino sin velkendte og gode spilbarhed. Epiphone PRO P-90 single-coil pickupper leverer en klokkeklar lyd som du kan få til at knække, på den fede måde, når du giver pickupperne et lidt hårdere anslag at arbejde med.

Med sin laminerede ahorn bund, dæk og sider er Epiphone Casino et oplagt bud på en elguitar som passer til enhver musikstil. Fra blues og jazz til rock og mere. Denne guitars hollowbody laminat ahornkrop byder på toner, der er lyse og skarpe, uden at blive hårde. Casinoens mahogni-hals og Laurel gribebræt – bidrager med et strejf af tyngde og varme, så du får et velafbalanceret instrument til enhver musikgenre.

Epiphone Casinoens P-90 pickupper har en unik tonepalet, der adskiller sig fra – og komplementerer – humbuckere og traditionelle single-coil pickupper. Gibsons første populære single-coil pickup, P-90, kan høres på utallige klassiske indspilninger. Med sin bidende diskant og høje output rydder P-90 pænt op, når du ruller din guitars volume potentiometer tilbage. Det er en utrolig alsidig pickup som er en smule lysere, slankere og mindre raffineret end en humbucker og næsten lige så varm.

Epiphone Casino er en moderne version af den legendariske hollowbody archtop, som Beatles brugte gennem hele deres virke. Der var noget magisk over kombinationen af Casinoens P-90 pickupper og datidens rørforstærkere, der resulterede i en klang der gjorde Beatles-sangene øjeblikkeligt genkendelige. Paul McCartneys yndlingsguitar, Casino, kan høres på utallige Beatles-plader, såvel som på mange af Pauls post-Beatles udgivelser. The Beatles er et af de vigtigste og mest indflydelsesrige bands nogensinde, og Epiphone Casino gør denne umiskendelige tilgængelig for enhver.

Om Epiphone

Epiphone kan spore sine instrumentbygger-rødder tilbage til 1870’erne, hvor græske Anastasios Stathopoulos påbegyndte sin første produktion af violiner og lutter i det daværende Smyrna i Tyrkiet. Senere i 1903 drog han til USA, nærmere bestemt New York, hvor man sidenhen tilføjede mandoliner og banjoer til sortimentet. Først i 1928 så de første guitarer dagens lys. Efter 2. Verdenskrig og en 4 måneder-lang strike efter fabrikken i 1951 var flyttet fra NY til Philadelphia blev meget svære for Epiphone, og det gik så hårdt ud over forretningen, at det endte med, at Gibson i 1957 opkøbte Epiphone. Produktionen af Epiphone-modeller blev derefter flyttet til Gibsons legendariske fabrik i Kalamazoo i Michigan. 

Epiphone og Gibson i parløb

Op igennem 1960’erne kørte man tilvirkningen af Epiphones klassiske modeller fx Casino og Texan side om side med Gibsons modeller, der bevarede de samme høje standarder som Epiphone-modellerne hidtil havde været kendt for. Efter 1971 flyttede Gibson dog Epiphone produktionen til Japan og senere til Korea og byggekvaliteten og prisen faldt betydeligt. 2004 var alt produktion flyttet til Kina.  

Epiphone får større fokus

Efter Gibsons nye CEO James Curleigh’s tiltræden i november 2018, gjorde JC det udtrykkeligt klart, at Epiphone skulle have mere fokus, og JC har holdt ord, for det er præcis hvad de har fået. Epiphone har trimmet antallet af deres modeller, og har re-navngivet dem, så de langt mere er i tråd med modellernes Gibson-forbilleder. Et synligt bevis på en tilbagevenden til Epiphones tidligere gloværdighed kan ses på det ny-designede headstock, som refererer direkte til Kalamazoo-fabrikken, og er en tydelige udmelding om, at Gibson er meget bevidst om sin egen historie og sin uløselige forbindelse med Epiphone.

I dag går der en lige linje med mottoet “inspired by Gibson” fra slut 50’erne til fx de nuværende Masterbilt-serier. Epiphone-guitarer afspejler altså mere end nogensinde sit ophav og dermed bærer Epiphone sin stolte tradition videre helt tilbage fra den spæde begyndelse i Smyrna. Produkterne er velbalancerede, kvalitetssikrede og parate til at blive brugt af begynder såvel som lettere øvede til professionelle scenemusikere. 

Relaterede varer