Epiphone Hummingbird Aged Cherry Sunburst Gloss
kr. 6.199,00
Hummingbird fra Epiphone’s “Inspired by Gibson” serie. Fuldmassiv konstruktion med dæk i sitka gran og bund og sider i mahogni. Flot ældet højglans finish og perlemors indlæg i gribebræt. Indbygget Fishman Sonitone pickupsystem.
Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minutBeskrivelse
Epiphone “Inspired by Gibson” Hummingbird tager udgangspunkt i en af de mest velkendte og populære western-guitarer og gør den til allemands eje til en pengepungsvenlig pris. For at være tro mod den originale opskrift er Hummingbird’en bygget i massive træsorter med sitkagran på dækket og mahogni på bund og sider. Det er denne kombination af træsorter, der giver Hummingbird’en sin karakteristiske klang med en sprød diskant og mellemtone og en fyldig bas. En smuk mahognihals med et laurel-gribebræt byder på god respons og spilbarhed, uanset om du spiller store åbne akkorder eller enkelttone-melodier og løb. Når du skal indspille eller forstærke guitaren, giver det indbyggede Fishman-pickupsystem dig mulighed for dette – ganske let og problemfrit.
Den klassiske Cherry Sunburst-farve på Hummingbird’en er indkapslet i et ældet højglansfinish, der lader granen fremstå naturligt og levende, og du kommer ikke til at mangle de designelementer, der hører hjemme på en Hummingbird. Du får således en slagplade med kolibri- og blomstermotiv, sort/hvide bindinger på kroppen, parallelogramindlæg i gribebrættet og crown-indlæg på hovedet.
Epiphone Hummingbird Aged kommer med et præinstalleret Fishman Sonitone. Dette lille pickupsystem giver dig fuld kontrol over tone og volumen via en lille kontrolenhed, der sidder i lydhullet.
Om Epiphone
Epiphone er et anerkendt mærke inden for musikinstrumenter, som er kendt for deres elektriske og akustiske guitarer, basser og andre strengeinstrumenter.
Firmaet blev grundlagt i 1873 af Anastasios Stathopoulos i Smyrna, Grækenland, og flyttede, i starten af det 20. århundrede, til USA. Hvor Epiphone hurtigt blev et respekteret navn i musikinstrumentindustrien for deres banjoer og violiner.
I 1957 blev Epiphone opkøbt af Gibson, hvilket førte til en æra med et tæt samarbejde mellem de to mærker. Epiphone-guitarer er ofte set som mere overkommelige alternativer til Gibsons high-end-modeller, mens de stadig bevarer en høj kvalitet og spillerbarhed. Nogle af Epiphones mest ikoniske modeller inkluderer Les Paul, SG, og ES335 Dot, som alle er inspireret af Gibsons designs.
Epiphone er kendt for deres innovative tilgang og engagement i at tilbyde musikere instrumenter af høj kvalitet til rimelige priser. De har en stærk tilstedeværelse i musikindustrien og bruges af både begyndere og professionelle musikere over hele verden. Epiphones instrumenter er blevet brugt af legendariske kunstnere som The Beatles, John Lee Hooker og Noel Gallagher, hvilket yderligere cementerer deres plads i musikhistorien.











