Fender American Ultra Jazz Bass® V, Rosewood Fingerboard, Mocha Burst

kr. 22.499,00

Fender’s American Ultra Jazz Bass V er en topmoderne 5-strenget elbas, der kombinerer moderne teknologi og byggeteknikker med vintage flair. Den har en offset krop i elletræ, en hurtig Modern D-hals med compound radius gribebræt og tilspidsede hæl for fremragende spilbarhed. Med Ultra Noiseless Vintage Jazz Bass pickupper, aktiv 3-bånds elektronik, og Fender’s Noiseless-kredsløb leverer den kraftfuld tone uden brummen. Den har også 18-volt aktiv forforstærker og omfattende kontrolmuligheder. En fremragende kombination af tradition og innovation i en bassguitar.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut
Varenummer (SKU): FEND-0199030732 Kategori: Tags: , , , Brand:

Beskrivelse

Den amerikanske Ultra Jazz Bass V er udtænkt og bygget på basis af de mest moderne teknologier og byggeteknikker, som Fender kender til og er i besiddelse af. Den er et udtryk for det ypperste, som Fender kan præstere, og er selvsagt bygget til kræsne bassister, der kræver det ultimative inden for præcision, ydeevne og tone. Fender American Ultra Jazz Bass V leverer den samme ikoniske vintage flair og det visuelle udtryk som sine forfædre, men det er en state-of-the-art, højtydende elbas.

Den konturformede offset krop i elletræ er perfekt afbalanceret, mens den hurtige, slanke Modern D-halsprofil og dens gribebræt med sammensat radius og den tilspidsede hæl giver Ultra Jazz Bass en fremragende spilbarhed. Fantastisk lydende Fender Ultra Noiseless Vintage Jazz Bass pickupper og aktiv 3-bånds elektronik fuldender opsætningen. Tilslut Ultra Jazz Bass V til din forstærker, og du vil opleve, at Ultra Jazz Bass kan producere en kraftfuld Jazz Bass-tone uden brummen takket være en duo af Ultra Noiseless Vintage Jazz Bass single-coil pickupper. Dette komplement giver dig gennemslagskraft i bassen fra pickuppen i midterpositionen, som du kan parre med den mere aggressive growl, som bro pickuppen leverer.

Fenders revolutionerende Noiseless-kredsløb eliminerer signalstøj og brummen, der er iboende i vintage single-coil pickuppens design. Du kan tilslutte den amerikanske Ultra Jazz Bass til hvad som helst – lige fra vintage rørforstærkere til digital modelleringssoftware – og du får en vintage-inspireret tone i en kvalitet, som kun banebrydende moderne elektronik kan præstere. For at optimere bassens dynamiske overskud og punch er den amerikanske byggede Ultra Jazz Bass udstyret med en 18-volt aktiv forforstærker. Kontrollayoutet omfatter en pickup panoreringskontrol og en 3-bånds EQ, der giver dig store toneformningsmuligheder. Derudover får du en passiv tonekontrol og en mini vippekontakt, så du kan frakoble den aktive elektronik.

Ultra Jazz Bass V er udrustet med et compound radius gribebræt, hvilket betyder, at gribebrættet har en 10” radius ved første bånd, hvorefter gribebrættet bliver fladere og fladere, jo længere du bevæger dig op af gribebrættet – for til sidst at ende på en ultraflad 14” radius. Gribebrættet er således afrundet dér, hvor det er en fordel at have et rundere gribebræt, mens det er fladt dér, hvor det er en større fordel at have et fladt gribebræt. Denne konstruktionsmetode er blevet ekstremt populær for den måde, hvorpå den giver bassisten det bedste fra begge verdener, uden at det kræver en større tilvænning eller ændring af spillestil. Den udvidede spilbarhed, som et compound gribebræt giver, forstærkes yderligere af Ultra Jazz Bassen særligt afrundede og indbundne gribebrætskanter.

Den hurtige, slanke hals på den amerikanske Ultra Jazz Bass V har fået Fenders Modern D-profil, som sammen med dens superslanke Ultra Satin-finish gør det lettere at bevæge sig op og ned af gribebrættet. Når du helt op på gribebrættet, møder du den tilspidsede halshæl, som giver dig lettere og mere behagelig adgang til bassens højeste toner. Halshælen er parret med en 5-bolts halsplade for optimeret tone og bedre sustain.

Om Fender

Fender er nok verdens mest kendte producent af guitarer. Siden grundlæggeren Leo Fender i 1951 sendte den første Telecaster på markedet, har Fender været det mest populære mærker for guitarister i hele verden.

Leo Fender startede i efteråret 1938 “Fender’s Radio Service”. Her repararede og solgte han radioer o.lign. Efter nogle år begyndte Leo at producere guitarforstærkere og lap steel guitarer. I 1946 tog han springet og omdøbte firmaet til “Fender Electric Instrument Company” – samme år blev den legendariske Princeton introduceret.

I 1950-51 sender Fender Telecasteren på markedet, og kort efter fulgte Precision bassen sammen med Bassman forstærkeren. Samme år lukkede Leo sin radio-reparationsforretning, og fokuserede al sin energi på at producere instrumenter og forstærkere.

Få år efter, i 1954, blev Stratocaster introduceret. Hvis man mente at Telecasteren solgte godt, var det intet i forhold hvor populær Stratocasteren var og er. Lanceringen af den nye model var udslagsgivende for Fenders eksponentielle vækst. Ganske kort tid efter havde Fender over 100 ansatte, og blev solgt i hele verden.

Siden har Fender introduceret Jazz Bass, Jaguar, Jazzmaster og et væld af andre ikoniske instrumenter. Der er skrevet lange bøger om Fender, og med god grund; deres vitale rolle i udviklingen af den elektriske guitar kan ikke underkendes.

I dag producere Fender elektriske guitar, basser, nylonstrengede guitar, ukuleler, forstærkere, effekter, kabler og et væld af andet tilbehør.

Relaterede varer