Fender Player Stratocaster® HSS, Pau Ferro Fingerboard, Polar White

kr. 6.599,00

Den inspirerende lyd fra en Stratocaster er et af fundamenterne i Fender virke. Med sine klokkelignende diskant, slagkraftige mellemtone og robuste bund, kombineret med krystalklar artikulation – er Player Stratocaster i besiddelse af autentisk Fender spillefornemmelse og stil. Med Fender Player Stratocaster HSS tager Fender den klassiske Stratocaster opskrift ind i fremtiden med en hurtig 22-bånds ahornhals og en alsidig trio af humbucker og single-coil Alnico pickupper som kan dække et bredt spektrum af klange og udtryk. Den er alsidig nok til at håndtere enhver musikstil, og den er den perfekte platform til at skabe din egen lyd.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut
Varenummer (SKU): FEND-0144523515 Kategori: Tags: , , , Brand:

Beskrivelse

Da Fender besluttede at det var tid til at lancere en ny, mexico produceret, Stratocaster. Besluttede de samtidigt at Stratocasteren skulle gentænkes helt fra bunden. Fender gik tilbage til tegnebrættet for at designe en Stratocaster med mere historisk præcise kropsformer, nye vintage-inspirerede lakeringer og et klassisk logo, der går tilbage til tidligere tiders Fender Stratocastere. Men Fender kiggede også ud i fremtiden og inkluderede moderne forbedringer, der omfatter 22 bånds gribebræt, medium-jumbo bånd, opgraderede broer for at få bedre sustain, og nye Alnico pickupper, der er bedre til at formidle den klassiske Fender-tone.

Selvom den originale Stratocaster blev introduceret for mere end 60 år siden, så er den mere populær end nogensinde før. Player Stratocaster kombinerer guitarens slanke, elegante linjer med den perfekte blanding af vintage og moderne. Det starter med den klassiske komfort-formede elletræs-krop, et højglans polyesterfinish, en 3-lags pergament slagplade og en trio af Alnico 5  og Alnico II pickupper. Strat’ens originale kontroller bestod af en master volume plus to tonekontroller, hvilket efterlod bro pickuppen uden en tonekontrol; men på Player Strat fungerer tonekontrol 1 på både hals- og midter pickuppen, mens Tone 2 er dedikeret til bro pickuppen. 

Leo Fender designede den originale Stratocaster med tre single-coil pickupper, hvilket gjorde det muligt at producere klange, som ingen anden guitar kunne producere – især efter at guitarister opdagede, at de kunne placere datidens 3-vejs pickupskifter i mellempositioner, og få adgang til de polaritets-omvendte hals/midt og bro/midt pickup-kombinationer, der producerede den karakteristiske ”kvækken” som mange i dag søger i deres Stratocaster. På Fender Player Stratocaster HSS afviger Fender fra den klassiske pickup konfiguration og erstatter den bagerste single-coil pickup med en Alnico II humbucker. Du får stadigt to sødtlydende single-coil pickupper så du kan ramme den gnitrende Strat-lyd. Men du får også Alnico II humbucker så du kan udvide din tonepalette med mere kødfulde og aggressive rytme og solo licks.

For at give Fender Player Stratocaster den spilbarhed der tilfredsstiller den moderne elguitarist, har Fender udrustet Player Stratocaster med en komfortabel moderne ahornhals i C-form og et 9,5″-radius gribebræt med 22 medium-jumbo bånd. Halsen er behandlet i et satinpolyurethan finish som føles behageligt at holde og som ikke bliver ”fedtet” efter mange timers spil. Med dens slanke kropskonturer og meget spilbare hals, er det ikke underligt, at Fender Stratocaster, i årtier, er forblevet en af de mest populære elguitarer.

Yderligere information

  • Body Category: Stratocaster
  • Body Type: Solidbody
  • Krops materiale: Elletræ
  • Finish: Højglans, polyester
  • Farve: Polar White
  • Hals materiale: Ahorn
  • Hals profil: Modern C
  • Hals/krop samling: Bolt-on
  • Radius: 9.5"
  • Gribebræt materiale: Pau Ferro
  • Gribebræt indlæg: White Dot
  • Antal bånd: 22
  • Bånd type: Medium Jumbo
  • Mensur: 25.5" (647,7mm)
  • Sadel bredde: 1.650" (41,92mm)
  • Sadel materiale: Synthetic Bone
  • Bro/endestykke: 2-piece Synchronized Tremolo with Bent Steel Saddles
  • Stemmeskruer: Fender Standard Cast/Sealed
  • Hals pickup: Player Series Alnico V Strat Single-coil
  • Midter pickup: Player Series Alnico V Strat Single-coil
  • Bro pickup: Player Series Alnico II Humbucker
  • Kontroller: 1 x master volume, 2 x tone
  • Pickup skifter: 5-vejs
  • Strenge: Fender USA Bullets 3250L, .009-.042
  • Case/gig-bag: Medfølger ikke

Om Fender

Fender er nok verdens mest kendte producent af guitarer. Siden grundlæggeren Leo Fender i 1951 sendte den første Telecaster på markedet, har Fender været det mest populære mærker for guitarister i hele verden.

Leo Fender startede i efteråret 1938 “Fender’s Radio Service”. Her repararede og solgte han radioer o.lign. Efter nogle år begyndte Leo at producere guitarforstærkere og lap steel guitarer. I 1946 tog han springet og omdøbte firmaet til “Fender Electric Instrument Company” – samme år blev den legendariske Princeton introduceret.

I 1950-51 sender Fender Telecasteren på markedet, og kort efter fulgte Precision bassen sammen med Bassman forstærkeren. Samme år lukkede Leo sin radio-reparationsforretning, og fokuserede al sin energi på at producere instrumenter og forstærkere.

Få år efter, i 1954, blev Stratocaster introduceret. Hvis man mente at Telecasteren solgte godt, var det intet i forhold hvor populær Stratocasteren var og er. Lanceringen af den nye model var udslagsgivende for Fenders eksponentielle vækst. Ganske kort tid efter havde Fender over 100 ansatte, og blev solgt i hele verden.

Siden har Fender introduceret Jazz Bass, Jaguar, Jazzmaster og et væld af andre ikoniske instrumenter. Der er skrevet lange bøger om Fender, og med god grund; deres vitale rolle i udviklingen af den elektriske guitar kan ikke underkendes.

I dag producere Fender elektriske guitar, basser, nylonstrengede guitar, ukuleler, forstærkere, effekter, kabler og et væld af andet tilbehør.

Relaterede varer