Neural DSP Quad Cortex Mini
kr. 9.889,00
Quad Cortex Mini er en ultrakompakt og kraftfuld multi-effektenhed fra Neural DSP, der leverer samme lydkvalitet og processorkraft som den originale Quad Cortex. Den byder på over 90 forstærkere, 100+ effekter, tusindvis af IR’er og Neural Capture-teknologi samt omfattende I/O, touchscreen, indbygget lydkort og fuld kompatibilitet med Quad Cortex-økosystemet.
Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minutBeskrivelse
Quad Cortex Mini er en ultrakompakt udgave af Neural DSP’s revolutionerende Quad Cortex, som er istand til at give dig den den fulde Quad Cortex-oplevelse, uden at du skal gå på kompromis med processorkraft eller lydkvalitet. Mini bruger den samme CorOS-software som Quad Cortex samt Neural DSP’s Capture-teknologi og den velkendte 7″ touch-skærm.
Du får også over 90 forstærkere, mere end 100 effekter, mere end 1.000 kabinet-IR’er og mere end 2.000 Neural Captures. Mini er i stand til at håndtere alt lige fra liveoptrædener til studieindspilning og øvesessioner via dens fire parallelle signalveje, USB-C audio-interface-funktionalitet, Wi-Fi og omfattende I/O. Du får også en indbygget looper, tuner og metronom. Derudover sørger det robuste, anodiserede aluminiumskabinet og det låsbare strømstik for, at du får en enhed, der er robust og sikker i drift.
Neural DSP har bestræbt sig på at levere den samme brugervenlighed, som den store Quad Cortex er i besiddelse af. Quad Cortex Mini har således samme processorkraft og den samme lydkvalitet som dens storebror, samtidig med at du får Neural DSP’s berømte Neural Capture-teknologi.
Derudover får du den samme 7″ multi-touch-skærm, der sikrer hurtig og intuitiv redigering af Quad Cortex Mini’s indstillinger og effekter. Quad Cortex Mini kører desuden den samme CorOS-software og er fuldt kompatibel med Quad Cortex-økosystemet. Det betyder, at du problemfrit kan overføre dine presets, lave sikkerhedskopier og flytte komplette arbejdsgange mellem Mini og din Quad Cortex – alt fungerer præcis som forventet, uden at du skal genopbygge et preset.
Det betyder også, at du kan drage fordel af alle CorOS-opdateringer, hvilket sikrer, at du altid har den nyeste version af Neural Capture til rådighed samt alle nye funktioner og virtuelle enheder, der udgives af Neural DSP.
Hvis du allerede har en fuldfed rørforstærker stående derhjemme, kan du bruge Neural DSP’s kraftfulde Neural Capture til at digitalisere den og tage den med på scenen eller i studiet. Denne revolutionerende teknologi giver dig mulighed for at bruge Quad Cortex Mini til at digitalisere dine yndlingsforstærkere, kabinetter og pedaler ved hjælp af maskinlæring, der replikerer den nuancerede interaktion mellem udstyr og guitarist, samtidig med at egenskaber som sag, mætning og kompression bevares.
Du kan optage hele rigs eller individuelle komponenter i dit guitar-setup som modulære blokke og bruge dem i dine egne sammensatte signalkæder. Derudover understøtter Quad Cortex Mini Neural Capture V2 – en Cortex Cloud-trænet opgradering, der forbedrer lydopløsning og dynamik i forbindelse med komplekse og følsomme enheder såsom fuzz-pedaler og rørforstærkere.
Uanset om du kører en enkel opsætning, benytter dig af stereoeffekter eller integrerer pedaler, forstærkere, mikrofoner og MIDI, er du dækket ind med Quad Cortex Mini.
Du får ikke kun et svimlende antal ind- og udgange – du kan endda tilpasse din signalvej fra patch til patch. Enheden er bygget med en række indgange, såsom en jack-instrumentindgang og en XLR/jack-kombinationsindgang med 48 volt phantom power.
Med to XLR-balancerede udgange til front-of-house eller studiemonitorer, to jack TS-udgange, en dedikeret Neural Capture-udgang og en hovedtelefonudgang er du godt dækket ind på udgangssiden. Du får også stereoeffektloops, expression control, omfattende MIDI-tilslutning samt MIDI via USB-C til problemfri hardwareintegration.
Derudover giver USB-C-tilslutningen dig adgang til at bruge Quad Cortex Mini som et funktionsrigt 8-in/8-out lydkort, hvilket gør den ideel til liveshows, hjemmeoptagelser og hybridopsætninger.
Yderligere information
- Pedal type: Modelling






