Information vedr. Coronavirus

Her får du svar på hvordan vi håndterer situationen omkring COVID-19; hvilke forholdsregler vi tager, og hvilke forholdsregler du som kunde forventes at tage.

Opdateret 27. februar kl. 11:21

Begge vores butikker er pr. 1. marts igen åbne for offentligheden.

For at undgå yderligere nedlukninger opfordrer vi alle vores kunder til at følge et par simple men effektive retningslinier:

— Husk mundbinddet
— Afsprit dine hænder ofte
— Kom så vidt muligt alene
— Tjek om der er plads inden du går ind

Vi glæder os ubeskriveligt meget til, engang i fremtiden, at kunne have kunder der drikke kaffe og sludrer i timevis. Men for nu er det bedst at man prøver det man skal prøve, stiller de spørgsmål man har, får handlet eller tager hjem og tænker. Så selvom det smerter os, henviser vi til butikkerne ikke er stedet at ‘hænge ud’ – for nu.

Vores webshop kører stadig fuld damp

Brug stadig vores webshop flittigt. Hvis der er noget der mangler, eller du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os. Vi tilbyder både levering samt “Click and Collect”.

Har du behov for råd og vejledning er vi til rådighed via mail, telefon, Facebook og Instagram.

Ofte stillede spørgsmål

Er det muligt at afprøve instrumenter i butikkerne?

Ja. Efter 1. marts kan du prøve instrumenter i begge butikker. Hvis du ønsker at handle online tilbyder vi 14 dages fuld returret og grundig vejledning via mail, telefon, Facebook og Instagram.

Kan man afhente varer i butikkerne?

Ja. Du kan vælge afhentning i Aarhus og København når du handler på vores webshop.

Kan i vejlede om valg af guitar o.lign?

Ja, selvfølgelig! Vi kan fanges på info@akustikken.dk eller ved at ringe på 86 12 60 34. Efter 1. marts kan du også møde op i butikkerne og få vejledning.

Kan jeg indlevere/afhentet varer til reparation?

Ja. Værkstederne i begge butikker har åbent for indlevering og afhentning af reparationer.