C.F. Martin – Serieoverblik

Kunne du også brug en oversigt over Martins serier?

Hver enkelt serie er her beskrevet i enkle overordnede træk. 

X Series

HPL bund og sider samt Stratabond hals. Oprindelig kunne serien kun fåes ned HPL dæk. Det er Martin efterfølgende gået væk fra og x-serien fåes nu bl.a. med dæk i Sitka, Sapele eller Koa(HPL). Alle guitarer i x-serien kommer som udgangspunkt med Fishman® Sonitone.

Road Series

Bund og sider i massiv Sapele eller Siris. Dæk i massiv sitka eller sapele. Fishman® Sonitone. Hardcase inkluderet

15 Series

15-serien er den billigste serie, der laves på Martins legendariske fabrik i Nazareth, Pennsylvania. Serien er kendetegnet ved at både bund og sider såvel som dækket, er lavet af massiv mahogni. Det giver guitarerne en dejlig varm og tør tone.

Serien har modeller i mange af de populære Martin størrelser, som eksempelvis Dreadnought, 000 og OM. Så der er noget for enhver smag og spillestil. Serien kommer i en naturlig såvel som en burst finish.

I denne serie er hardcase inkluderet.

16 Series

Hvor 15-serien er lavet udelukkende i massiv mahogni, er 16-serien din mulighed for at få en Nazareth produceret Martin i flere materialekombinationer. 16-serien kommer med sider og bund i både East Indian Rosewood, Sycamore, Mutenye eller Mahogni. Dækket er altid i Sitka gran. Guitarerne i 16-serien kommer i satin finish men med gloss top, hvilket får dem til at fremstå visuelt meget tæt på de dyrere modeller i Standard Series.

I denne serie er hardcase inkluderet.

17 Series

17-serien har i årenes løb dækket over lidt af hvert. På NAMM 2016, præsenterede Martin deres nye 17-serie, som er noget helt nyt i Martin-regi. Fælles for alle modellerne i 17-serien er, at konstruktionen er meget let og at lakken er meget tynd. Dette giver et ekstremt resonant instrument, der leder tankerne hen på de gamle Martins fra 1920- og 30’erne.

Dækket er lavet af massiv sitka-gran og bund/sider er af massiv Mahogni. Serien kommer i to forskellige finish: “Black Smoke”-sort og “Whiskey Sunset”-sunburst. I denne serie er hardcase inkluderet.

17-serien laves på Martin fabrikken i Nazareth, Pennsylvania.

Standard Series

Standard series dækker over et bredt udvalg af de fineste og mest legendariske Martin modeller. Alle Standard Series modeller produceres udelukkende på fabrikken i Nazareth.

Martin’s Standard Series guitarer har været trofaste partnere for alle de store sangskrivere igennem tiderne. Fra John Lennon, Neil Young, Bob Dylan, Paul Simon og Elvis Presley til nutidens John Mayer, Chris Cornell, Seth Avett og Father John Misty. Især den legendariske D-28 og HD-28 model har været en trofast følgesvend for mange dygtige sangskrivere.

Standard Series kommer i alle størrelser, fra helt den helt lille 00-størrelse, som er ideel til fingerspil og helt op til de store dreadnought og Jumbo modeller. Standard Series er lavet med bund og sider i enten massiv Mahogni eller massiv East Indian Rosewood. Dækket er i massiv Sitka gran.

I denne serie er hardcase inkluderet.

Performing Artist Series

I 2010 lancerede Martin deres ‘Performing Artists Series’. Serien er skabt til scenebrug. Det mærkes både ved den høje spille komfort og det monterede Fishman F1 Analog pickupsystem.

Serien kan splittes op i to underliggende serier; PA4 og PA5. Fælles er et dæk i massiv sitka og Fishman F1 Analog pickup system. PA4 har bund og sider i massiv Sapele eller East Indian Rosewood, hvor PA5 har bund og sider i HPL.

I denne serie er hardcase inkluderet.

Retro Series

Retro-serien er en lidt sjov størrelse. Martin har gennem tiden lavet et væld af legendariske modeller. Med retro-serien har de forsøgt at “bevare” nogle af de allermest klassiske modeller – dog opgraderet til at matche nutidens teknologier og krav om spilbarhed.

Retro serien kan derfor dække over guitarer der oprindelig stammer fra andre af Martins serier.

Fælles og unikt for hele serien, er at den er monteret med Fishman F1 Aura pickupsystem. Martin har i samarbejde med Fishman genskabt karakteristiske klangidealer fra originale udgaver af modellen. Derudover er dækket behandlet så det får en lidt mørkere vintage-tone. I denne serie er hardcase inkluderet.
Vintage Series
I Martins Vintage Series finder du en række udvalgte Standard Series modeller med et vintage twist. Modellerne er blandt andet udstyret med V-hals og aging toner behandling på dækket, hvilket giver et vintage look og feel.

I denne serie er hardcase inkluderet.

Authentics

Serien er et ualmindeligt vellykket forsøg på at genskabe de legendariske “pre-war” Martin modeller fra perioden 1920 – 1944, hvor originalerne i dag er nærmest umulige at finde – endsige betale!

Der lanceres typisk et par nye Authentic modeller hvert år. Modellen baseres ofte på et originalt eksemplar fra Martins eget museum i Nazareth, Pennsylvania. Den originale guitar CAT-scannes på The Smithsonian Institute i Washington, hvorefter de dygtige guitarbyggere hos Martin genskaber alle de små detaljer og bruger træsorter og materialer så tæt på originalen som muligt, og dermed skaber en så nøjagtig kopi af originalen, som det overhovedet er muligt.

Det klang- og håndværksmæssige resultat er fantastisk og skal opleves!

I denne serie er en tidskorrekt Harptone hardcase inkluderet.

Custom Signature Editions

Igennem årene, har mange legendariske sangskrivere spillet på Martin guitarer. Nogle af disse sangskrivere har, i et tæt samarbejde med Martins legendariske Custom Shop, fået mulighed for at udvikle en Signature model.

Signature modellerne kan både være i fast sortiment, som eksempelvis Eric Claptons 000-28EC og Seth Avetts D-35 model, men de kan også komme i begrænset oplag, som eksempelvis Paul Simons OM-42PS (udsolgt).

Limited Editions

Da Martin har lavet de fineste instrumenter siden 1833, sker det ind imellem at der nåes nogle store milepæle i virksomhedens historie. Martin markerer ofte en sådan milepæl med en helt særlig model.

Blandt sådanne milepæle kan nævnes 50-året for D-35 modellen i 2015, 100-året for Dreadnought modellen i 2016 og Martin guitar nr 2 millioner i 2017.

Limitied Edition modellerne er i sagens natur eftertragtede samlerobjekter, og produceres kun i et stærkt begrænset antal. Nogle gange så få som 50 eksemplarer til hele verden.