Kigger man på stålstrengede guitarer for første gang, kan det ligne en jungle af bogstaver og tal. Men der er system i det. Her får du et overblik over de klassiske kropsstørrelser, og hvordan de lyder.
Overordnet giver en større og dybere krop og en længere mensur mere lydstyrke og mere bas. Træsorterne har dog også stor betydning for klangen, så tag retningslinjerne herunder som et udgangspunkt.
Betegnelserne stammer fra C.F. Martin, men bliver brugt af mange andre producenter, blandt andet Sigma.
Dreadnought (D)
Dreadnought er nok den mest kendte guitarstørrelse, og den form de fleste forbinder med en westernguitar. Martin lavede de første dreadnoughts i 1930’erne og opkaldte dem efter datidens største klasse af krigsskibe, fordi guitaren var større og kraftigere end noget andet på markedet.
Siden har næsten alle guitarproducenter lavet deres egne dreadnoughts, og Martins D-modeller som D-18, D-28, HD-28 og D-35 er stadig dem, de andre bliver målt op imod.
Dreadnoughten er en allround-guitar, der kan klare store akkorder, fingerspil og bluegrass. Bob Dylan, Johnny Cash og Van Morrison er blandt de mange, der har brugt den.
Jumbo (J)
Jumboen blev ligesom dreadnoughten udviklet for at give mere lydstyrke i en tid, hvor orkestrene blev større. Kroppen har bredere »hofter« og smallere »talje« end en dreadnought. Det giver en klang, der er stor og kraftig, men med lidt mindre fylde i bassen. Martins J-40 forbindes især med Neil Young.
0, 00 og 000
Jumboens proportioner er i familie med kropsstørrelserne 0, 00 og 000. De har alle en smal talje, og 0 er den mindste, 00 den næstmindste og 000 den største.
Med en mindre krop følger mindre lydtryk, men til gengæld får du raffinement og balance mellem bas og diskant. Bassen tager aldrig over, så detaljerne i de høje registre står klart, også når du slår hårdt an. Derfor bliver de brugt meget til blues, ragtime og fingerspil, hvor guitaren ofte spiller bas og melodi på samme tid.
På 0-guitarer mødes krop og hals altid ved 12. bånd, mens 00 og 000 kan have både 12 og 14 bånd fri af kroppen. Martins 000-28EC Eric Clapton er et kendt eksempel på en 000. 0 og 00 bliver tit valgt af guitarister, der vil ramme lyden fra blues-mestrene i 1920’erne og 1930’erne.
OM (Orchestra Model)
OM er en videreudvikling af 000. Kroppen har samme størrelse, men gribebrættet er bredere og mensuren lidt længere. Det giver en fyldigere klang og lidt bedre plads til fingrene. Paul Simon har indspillet mange af sine største sange på en Martin OM-42.
M
Den logiske fortsættelse af nullerne ville være 0000, men Martin kaldte størrelsen M. Set forfra har kroppen samme proportioner som en jumbo, men den er tyndere og dermed i familie med 0-modellerne. Martin M-38 forbindes blandt andre med Tom Paxton. Vil du læse en historie om en M38, så læs dengang Ralph McTell lånte Oles M38.
Grand Performance (GP)
GP er en nyere Martin-størrelse, der ligger mellem de store modeller (dreadnought og jumbo) og de mellemstore (OM og 000). Den nærmer sig de store i lydstyrke, uden at bassen bliver dominerende, og den er god til fingerspil. Føles en dreadnought for stor at sidde med, og synes du, at de mindre modeller lyder af for lidt, kan en GP være løsningen.
SC
SC er Martins nyeste kropsform i Road Series, med cutaway og en hals, der gør de høje bånd lette at nå. Den er lavet til guitarister, der spiller meget oppe på halsen, for eksempel Martin SC-13E Koa.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
- Akkorder til sang og allround-spil: dreadnought eller jumbo.
- Fingerspil, blues og en guitar, der er behagelig at sidde med: 0, 00, 000 eller OM.
- Både fingerspil og lydstyrke: GP eller M.
Det bedste råd er at prøve flere størrelser. Kig forbi i Aarhus eller København, eller se alle westernguitarer. Skal du bruge din første guitar, så læs Jagten på den første guitar.