Et nyt instrument skal være i orden, når du får det, og blive ved med at være det. Derfor tjekker vi det, før det forlader os, og tilbyder en gratis gennemgang, når det har sat sig.
Kvalitetstjek før instrumentet forlader os
Inden et nyt instrument bliver sendt eller udleveret, går vi det igennem for spilbarhed og byggekvalitet. Køber du på nettet, får du det samme tjek, som hvis du selv havde valgt guitaren i butikken.
Vi kigger blandt andet på:
- halsens indstilling og strengehøjden
- bånd, sadel og stolindlæg
- intonation og stemning
- finish, samlinger og eventuel elektronik
Lever instrumentet ikke op til dine forventninger, eller har det brug for en finjustering, så kontakt os.
Gratis gennemgang efter 3–6 måneder
Et nyt instrument sætter sig i de første måneder. Træet vænner sig til dit hjem, og halsen kan flytte sig lidt med årstiderne. Derfor tilbyder vi en gratis gennemgang af alle strengeinstrumenter købt hos os, 3–6 måneder efter købet.
- Gælder: alle strengeinstrumenter købt hos Akustikken.
- Indhold: en gennemgang med justering. Strengeskift er ikke inkluderet.
- Tidsbestilling: ikke nødvendig. Kom forbi i åbningstiden.
- Hvor: i butikken i Aarhus eller København.
Som regel er alt, som det skal være. Har noget givet sig, retter vi det som regel med det samme.
Skal instrumentet have nye strenge, et fuldt setup eller en reparation, kan du se priserne for værkstedet i Aarhus og værkstedet i København.
Hvor finder jeg jer?
Aarhus: Nørreport 18, 8000 Aarhus C. København: Bagerstræde 7, 1617 København V. Se åbningstider og vejvisning.