Da vi i 2019 begyndte at renovere lokalerne på Jægergårdsgade i Aarhus, som dengang var vores nye butik, fandt vi med lidt held en gammel elevator, der havde været muret til i mange år. Den havde så meget mojo, at idéen til Elevatormusik opstod.
Konceptet var enkelt: Vis nogle af de dygtige musikere, der kommer forbi Akustikken, med et enkelt setup direkte fra elevatoren.
Elevatormusik holder pause
Da vi flyttede til Nørreport 18, kunne elevatoren desværre ikke komme med, og det er svært at lave elevatormusik uden en elevator. Vi arbejder på en anden løsning.
Indtil da kan du se og høre alle sessions fra elevatoren i vores Elevatormusik-playliste på YouTube.
Elevatormusik i pressen
- Slagteriets elevator har fået nyt liv i musikverden – stiften.dk, 8. februar 2021
- Elevator-musik hitter – P1 Morgen, DR, 10. februar 2021
- Nye toner fra en elevator på Sydhavnen – P4 Aarhus, DR, 10. februar 2021
Læs mere om Akustikken, eller besøg os i butikken på Nørreport 18.