Har du et instrument til 20.000 kr. eller mere, kan vi sælge det for dig. Det står i vores butikker i Aarhus og København, på akustikken.dk og på Reverb – og vi klarer det hele, fra fotos og annoncer til forsendelse og kundekontakt.
Vil du hellere have pengene med det samme, kan du sælge direkte til os eller bytte – se Sælg eller byt.
Provision
| Salgspris | Provision |
|---|---|
| 20.000–60.000 kr. | 30 % |
| 60.000–90.000 kr. | 25 % |
| 90.000–375.000 kr. | 20 % |
| Over 375.000 kr. | Efter aftale |
Provisionen er en andel af den aftalte salgspris. Den dækker klargøring (nye strenge og justering i vores værksted), fotos, annoncering, opbevaring, forsikring og forsendelse. Reparationer ud over almindelig justering aftaler vi med dig, før vi går i gang.
Sådan foregår det
- Kontakt os med billeder og en kort beskrivelse – eller kom forbi en af butikkerne.
- Vi vurderer instrumentet og aftaler en salgspris med dig.
- Du underskriver en kommissionsaftale, og vi klargør, fotograferer og sætter instrumentet til salg.
- Når det er solgt, og kundens fortrydelsesret er udløbet, overfører vi dit beløb inden for 14 dage.
Vilkår
- Instrumentet er forsikret, mens det er hos os, og du ejer det, indtil det er solgt.
- Vi giver ikke rabat uden din accept. Er instrumentet ikke solgt efter en måned, kan vi tage prisen op sammen.
- Mens instrumentet er hos os, sælges det kun gennem Akustikken.
- Vil du have instrumentet tilbage før aftalens udløb, koster det 5 % af salgsprisen, dog højst 3.000 kr.
- Ved aftalens udløb henter du selv usolgte instrumenter, medmindre vi aftaler en forlængelse.