Sælg eller byt din guitar

Vi har købt, solgt og byttet brugte instrumenter siden 1982, og det er stadig en stor del af hverdagen i begge butikker. Skal du skifte ud i samlingen eller vil du bytte dig til noget nyt, så hjælper vi med at finde et nyt hjem til din guitar, bas eller forstærker.

Sådan foregår det

  1. Skriv til os. Brug kontaktformularen og skriv »Sælg eller byt« samt model, årgang, serienummer og stand. Vi svarer på mail, og så kan du sende billeder som svar på vores mail. Du kan også tage instrumentet med i en af butikkerne.
  2. Vi vurderer instrumentet. Vi kigger på model, stand, originalitet og hvad tilsvarende instrumenter handles for.
  3. Du får et tilbud. Enten en kontant pris, eller en byttepris, hvis du vil have noget nyt med hjem.

Sådan prissætter vi

Som tommelfingerregel giver vi 30 % under markedsprisen, når du bytter dit instrument til noget nyt hos os, og 50 % under markedsprisen, når vi køber det kontant. Den endelige pris afhænger af instrumentets stand.

Mulighed Pris Passer til dig, der …
Bytte ca. 30 % under markedspris vil have et andet instrument hos os
Salg ca. 50 % under markedspris vil have pengene med det samme
Kommission salgspris minus provision har et instrument til 20.000 kr. eller mere og kan vente på den rette køber

Det køber vi

Guitarer, basser, mandoliner, banjoer, forstærkere og pedaler af høj kvalitet eller fra før 1980. Vi er altid på udkig efter særlige instrumenter som pre-CBS Fender, pre-war Martin, vintage Gibson og Custom Shop-guitarer fra de store mærker, og vi har kunder i hele verden til dem.

Det køber vi ikke

Enkle begynderinstrumenter, mixere, sanganlæg og stativer.

Se hvad vi har lige nu

Brugte og vintage-instrumenter kommer og går hurtigt. Se det aktuelle udvalg af brugt og vintage.

Skriv til os og få et tilbud