Amalio Burguet AB Spruce w. Case

kr. 48.299,00

Model AB er den absolutte topmodel i Amalio Burguets serie af klassiske guitarer, og er kulminationen af hans mangeårige erfaring og øvelse i guitarbyggerfaget. Guitaren er bygget med massivt dæk i grantræ af absolut topkvalitet og med bund og sider i massiv madagascarpalisander, som, udover at lyde fremragende, gør guitaren til et sandt kunstværk at se på.
Instrumentet er lakeret med nitrocellulose lak, som er porøst og lader træet ånde igennem lakken, således at det bevarer sin fleksibilitet og dermed bibeholder træets klanglige egenskaber bedre end andre laktyper, som ikke er porøse. Model AB har et ekstra bånd under 1. strengen, så der er adgang til det høje c og spilbarheden er selvfølgelig helt i top. Guitaren er dekoreret med en flot rosette med matchende bindings på toppen, træbindings på ryggen og et udskåret ”B” i hovedet. Instrumentet er bygget med dobbelt ryg, som giver det en ekstra kraftig tone, med det resultat at Model AB uden problemer spiller en koncertsal op. Hvad enten man er professionel eller ej, har man i Model AB guitar for resten af livet.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut
Varenummer (SKU): AMAL-0026 Kategori: Brand:

Om Amalio Burguet

Amalio Burguet er en mester – ganske enkelt.

På sit værksted i Valencia, som er kendt for sin lange guitarbyggertradition, skaber Amalio sammen med sine børn instrumenter i verdensklasse.

Vi lærte Amalio Burguet at kende i 1989, og Akustikken var Amalios første eksport, så der hersker et gensidigt venskab, og vi er sikre på, at når Amalio bygger guitarer til Akustikken, får de en ekstra tand kærlighed.

Guitarerne er lavet af kvalitetstræ udvalgt af Amalio selv, som opbevares ved korrekt reguleret luftfugtighed for at sikre, at instrumenterne bygges under de bedst mulige betingelser.

Amalio Burguets modelprogram rummer guitarer til både elever, koncert- og flamencoguitarister samt en række mere specielle modeller.

Relaterede varer