C.F. Martin D-41K Purple Martin
Hvis man er til lidt ekstra ornamentering (og måske synes at en Martin D45 er lige underspillet nok), er der håb forude. Guitaren er en Custom Shop-model, hvilket indebærer en uovertruffen kvalitet, klang og spilbarhed – og udseendet… well… vi mangler ord.
The Purple Martin er en amerikansk svale-art, som har fundet vej ind i ornamenteringen på denne Custom Shop dreadnought.
D41K Purple Martin har en bagside, som de fleste kun kan drømme om… Koa i bund og sider og en hals i et stykke mahogni, der matcher utrolig godt.
Koa’en i kroppen fås ikke smukkere, og purfling’en ned gennem bagsiden er en diskret opdatering af Martins herringbone-mønster med blå og røde felter indlagt.
40-style logo i perlemor på guitarens hoved og forgyldte Waverley-mekaniker med indgraverede Martin-logoer.
The Purple Martin leveres som alle andre specialmodeller fra Martin i Geib Style-hardcase overtrukket med læder. I dette tilfælde er der dog sat trumf på, idet læderet er farvet i samme blå tone som Martins hardcases var berømte for tilbage i 1970’erne. Et smagfuldt nik tilbage til firmaets egen fortid.
Udgået – vi anbefaler følgende alternativer:
C.F. Martin D-41 C.F. Martin D-42 C.F. Martin D-45Yderligere information
- Top Wood: Spruce
- Body Size: Dreadnought
Om C.F. Martin & Co.
C. F. Martin & Co. er den mest legendariske og anerkendte producent af akustiske guitar. Siden etableringen i 1833 har Martin været banebrydende i udviklingen af den akustiske stålstrengsguitar, og står som det højest opnåelige for mange guitarister verden over.
I 1801 gik den kun 15-årige tyskfødte Christian Frederick Martin i lære hos den, i tiden, velkendte guitarbygger Johann Georg Stauffer. Efter siden læretid, tog C.F. Martin tilbage til fødebyen Markneukirchen og åbnede sin egen guitarbygger-butik.
Efter udfordringer med datidens laug-system, valgte Christian Frederick Martin i 1833 at rykke familie og firma over Atlanten til New York. Da efterspørgslen på hans guitarer var høj, havde Martin brug for mere plads og i 1838 flyttede produktionen til Nazareth, Pennsylvania hvor den ligger den dag i dag.
Som virksomhed er Martin den uomtvisteligt mest betydningsfulde part i at guitaren vi kender i dag ser ud som den gør. Lige fra konstruktionen af X-bracing, til udformning af kropsstørrelser og skiftet fra strenge af kattetarm til stål; Martin har lagt navn til utallige opfindelser, som i dag er standard på stort set alle guitarmærker – og Martin er stadig den mest kopierede guitar.
Martin er ikke en kopi af noget som helst. Det er den ægte vare – “the real thing”.
I dag er C.F. Martin & Co. stadig en familieejet virksomhed med rødderne dybt plantet i den Amerikanske muld. Firmaet udvikler stadig banebrydende teknologi, samtidig med være tro med deres arv.
Akustikken har siden 1986 været importør og distributør af C.F. Martin & Co.