C.F. Martin SWDGT

Et emne der fylder stadig mere indenfor guitarbyggerverdenen er problematikken omkring truede træsorter. Det globale udbud af tonetræ i god kvalitet er for nedadgående, og store som små byggere leder efter alternative måder at bygge vellydende guitarer på uden at tære på de svindende ressourcer.Sustainable Woods-serien er nyeste bud fra C.F. Martin på en måde at bygge bæredygtigt. SW-guitarerne er bygget med sitkagran i dækket og bæredygtigt kirsebærtræ i bund, sider og hals. Gribebræt og stol er i katalox, der også er kendt som mexicansk ibenholt.

Kirsebærtræ har et hurtigt, perkussivt attack og en tonal karakter med vægt på mellemtone. I forhold til mere kendte typer af tonetræ kan man sige, at det placerer sig mellem mahogni og ahorn, og SW-modellerne har derfor både gennemslagskraft til sammenspilssituationer og samtidig al den fylde der skal til for at stå alene. SWDGT er seriens dreadnought-version, der har blanklakeret dæk med aging toner og matlakeret bund og sider. Den har stor, kraftfuld lyd og er perfekt til akkordspil, der virkelig skaber fremdrift. Hvis du mere er på jagt efter en fingerspilsguitar, er søster-modellen, SWOMGT, oplagt at tjekke ud.

Gennemgående for seriens guitarer er brugen af imiteret skildpaddeskjold i ornamenteringen, og både i rosette og på hovedplade er dette materiale brugt – på sidstnævnte for at undgå at bruge palisandertræ. SW-guitarerne er super vellydende guitarer, der samtidig er bygget med et samvittighedsfuldt sigte – og desuden skiller de sig visuelt ud fra de klassiske Martin-designs. Det er jo, som det hedder i mælkesnitte-reklamen, hele tre ting på en gang! Kom ind og giv dem et lyt.

Varenummer (SKU): CFM-10SWDGT Kategori: Brand:

Udgået

Yderligere information

  • Top Wood: Spruce

Om C.F. Martin & Co.

C. F. Martin & Co. er den mest legendariske og anerkendte producent af akustiske guitar. Siden etableringen i 1833 har Martin været banebrydende i udviklingen af den akustiske stålstrengsguitar, og står som det højest opnåelige for mange guitarister verden over.

I 1801 gik den kun 15-årige tyskfødte Christian Frederick Martin i lære hos den, i tiden, velkendte guitarbygger Johann Georg Stauffer. Efter siden læretid, tog C.F. Martin tilbage til fødebyen Markneukirchen og åbnede sin egen guitarbygger-butik.

Efter udfordringer med datidens laug-system, valgte Christian Frederick Martin i 1833 at rykke familie og firma over Atlanten til New York. Da efterspørgslen på hans guitarer var høj, havde Martin brug for mere plads og i 1838 flyttede produktionen til Nazareth, Pennsylvania hvor den ligger den dag i dag.

Som virksomhed er Martin den uomtvisteligt mest betydningsfulde part i at guitaren vi kender i dag ser ud som den gør. Lige fra konstruktionen af X-bracing, til udformning af kropsstørrelser og skiftet fra strenge af kattetarm til stål; Martin har lagt navn til utallige opfindelser, som i dag er standard på stort set alle guitarmærker – og Martin er stadig den mest kopierede guitar.

Martin er ikke en kopi af noget som helst. Det er den ægte vare – “the real thing”.

I dag er C.F. Martin & Co. stadig en familieejet virksomhed med rødderne dybt plantet i den Amerikanske muld. Firmaet udvikler stadig banebrydende teknologi, samtidig med være tro med deres arv.

Akustikken har siden 1986 været importør og distributør af C.F. Martin & Co.

Relaterede varer