Fender Limited Edition Player Jazzmaster®, Pau Ferro Fingerboard, Pacific Peach

Særudgave af Fender Player Jazzmaster med Pure Vintage ’65 P90 Single-Coil pickupper og Pacific Peach højglans lakering. Fender’s Player Jazzmaster forener vintage design med moderne forbedringer. Historisk korrekte kropsform, moderne spilbarhed, og ’65 Single-Coil pickupper for autentisk tone, alt sammen til en tilgængelig pris.

Varenummer (SKU): FEND-0146902579 Kategori: Tags: , , , Brand:

Udgået

Beskrivelse

Fender hentede i slutningen af 50’erne og i begyndelsen af 60’erne mange af deres designideer fra bilindustrien. Det er derfor ikke noget tilfælde, at Jazzmasteren minder om en Cadillac De Ville. Jazzmasterens fine linjer og overflod af forkromede metaldele giver elguitaren sit umiskendelige vintage udseende, hvilket kun yderligere understreger Jazzmasterens ”cool” faktor. Da Fender besluttede, at det var tid til at lancere en ny, Mexico-produceret Jazzmaster, besluttede de samtidigt, at Jazzmasteren skulle gentænkes helt fra bunden. Fender gik tilbage til tegnebrættet for at designe en Jazzmaster med mere historisk præcise kropsformer, nye vintage-inspirerede lakeringer og et klassisk logo, der går tilbage til tidligere tiders Fender Jazzmastere. Men Fender kiggede også ud i fremtiden og inkluderede moderne forbedringer, der omfatter 22 bånds gribebræt, medium-jumbo bånd, opgraderede broer for at få bedre sustain, og nye Alnico V pickupper, der er bedre til at formidle den klassiske Fender-tone.

Til den entusiastiske tilhænger af Jazzmaster guitarens fortræffeligheder har Fender lavet denne Player Jazzmaster-model. Elguitaren er omhyggeligt udført på Fenders fabrik i Ensenada, Mexico, med anvendelse af Pure Vintage ’65 P90 Single-Coil pickupper, som leverer den gnist og brilliance, som man forventer, at en Jazzmaster skal have. Player Jazzmasters pickupper er vokspottede, med emaljebelagt spoletråd og har indbyggede AlNiCo 5 polstykker, præcis samme konstruktionstype som på de originale Jazzmaster pickupper. Jazzmasterens ahornhals er formet efter “C”-profilen og fylder godt i hånden, uden at den føles for stor og massiv. Elguitaren er udført med en krop i elletræ og lakeret i en højglans polyesterlakering. Halsen er lavet i ahorn og udrustet med et Pau Ferro gribebræt med 22 medium jumbo bånd.

Yderligere information

  • Body Category: Jazzmaster
  • Body Type: Solidbody
  • Krops materiale: Elletræ
  • Hals/krop samling: Bolt-on
  • Slagplade: 3-lag Parchment
  • Finish: Højglans, polyester
  • Farve: Pacific Peach
  • Hals materiale: Ahorn
  • Gribebræt materiale: Pau Ferro
  • Radius: 9.5"
  • Hals profil: Modern C
  • Gribebræt indlæg: White Dot
  • Antal bånd: 22
  • Bånd type: Medium Jumbo
  • Mensur: 25.5" (647,7mm)
  • Sadel materiale: Synthetic Bone
  • Sadel bredde: 1.650" (41,92mm)
  • Bro/endestykke: 6-Saddle Vintage-Style Adjustable with “Floating” Tremolo Tailpiece
  • Hals pickup: Pure Vintage '65 Single-Coil Jazzmaster
  • Bro pickup: Pure Vintage '65 Single-Coil Jazzmaster
  • Kontroller: 1 x master volume, 1 x master tone
  • Pickup skifter: 4-vejs
  • Strenge: Fender 250L, .009-.042
  • Stemmeskruer: Fender Standard Cast/Sealed
  • Case/gig-bag: Medfølger ikke

Om Fender

Fender er nok verdens mest kendte producent af guitarer. Siden grundlæggeren Leo Fender i 1951 sendte den første Telecaster på markedet, har Fender været det mest populære mærker for guitarister i hele verden.

Leo Fender startede i efteråret 1938 “Fender’s Radio Service”. Her repararede og solgte han radioer o.lign. Efter nogle år begyndte Leo at producere guitarforstærkere og lap steel guitarer. I 1946 tog han springet og omdøbte firmaet til “Fender Electric Instrument Company” – samme år blev den legendariske Princeton introduceret.

I 1950-51 sender Fender Telecasteren på markedet, og kort efter fulgte Precision bassen sammen med Bassman forstærkeren. Samme år lukkede Leo sin radio-reparationsforretning, og fokuserede al sin energi på at producere instrumenter og forstærkere.

Få år efter, i 1954, blev Stratocaster introduceret. Hvis man mente at Telecasteren solgte godt, var det intet i forhold hvor populær Stratocasteren var og er. Lanceringen af den nye model var udslagsgivende for Fenders eksponentielle vækst. Ganske kort tid efter havde Fender over 100 ansatte, og blev solgt i hele verden.

Siden har Fender introduceret Jazz Bass, Jaguar, Jazzmaster og et væld af andre ikoniske instrumenter. Der er skrevet lange bøger om Fender, og med god grund; deres vitale rolle i udviklingen af den elektriske guitar kan ikke underkendes.

I dag producere Fender elektriske guitar, basser, nylonstrengede guitar, ukuleler, forstærkere, effekter, kabler og et væld af andet tilbehør.

Relaterede varer