Fender Newporter Player LH, Walnut Fingerboard, Candy Apple Red

kr. 2.799,00

Newporter Player fra Fender er en venstrehåndet western guitar med stor volume og klang. Den kombinerer massivt gran og sapele træ for varm lyd. Med en nato hals og valnød gribebræt garanteres god spilbarhed. Den inkluderer det Fishman-designede system med digital tuner, lydstyrke- og tonekontrol.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut

Beskrivelse

Newporter Player fra Fender er en flot venstrehåndet western guitar, som, på trods af sin mellemstore klangkasse, alligevel kan producere en stor volume og klang. Den er bygget med et massivt gran dæk, og bund og sider i sapele træ, hvilket giver guitaren en varm, vedholdende lyd, der er velafbalanceret fra diskant til mellemtone og bas. En hals i nato træ og et gribebræt i valnød giver Newporter Player en god spilbarhed og respons, ikke mindst pga. den velkendte Fender halsprofil. Fenders hals design har igennem årtier været blandt de kvaliteter, som har gjort Fenders instrumenter så eftertragtede, og Newporter Players slanke “C”-hals har den velkendte komfortable spillefornemmelse, som vi kender fra Fenders andre instrumenter. Den lader dig bevæge dig op og ned ad halsen for melodistykker såvel som akkorder i alle positioner. Halsen suppleres visuelt med den klassiske matchende 6-in-line headstock.

Det Fishman-designede pickup/preamp-system i Newporter Player leveres komplet med en letlæselig digital tuner, der gør stemning super nemt. Dette system inkluderer også lydstyrke- og tonekontrol.

Yderligere information

  • Top Wood: Spruce
  • Back & Sides Wood: Mahogany

Om Fender

Fender er nok verdens mest kendte producent af guitarer. Siden grundlæggeren Leo Fender i 1951 sendte den første Telecaster på markedet, har Fender været det mest populære mærker for guitarister i hele verden.

Leo Fender startede i efteråret 1938 “Fender’s Radio Service”. Her repararede og solgte han radioer o.lign. Efter nogle år begyndte Leo at producere guitarforstærkere og lap steel guitarer. I 1946 tog han springet og omdøbte firmaet til “Fender Electric Instrument Company” – samme år blev den legendariske Princeton introduceret.

I 1950-51 sender Fender Telecasteren på markedet, og kort efter fulgte Precision bassen sammen med Bassman forstærkeren. Samme år lukkede Leo sin radio-reparationsforretning, og fokuserede al sin energi på at producere instrumenter og forstærkere.

Få år efter, i 1954, blev Stratocaster introduceret. Hvis man mente at Telecasteren solgte godt, var det intet i forhold hvor populær Stratocasteren var og er. Lanceringen af den nye model var udslagsgivende for Fenders eksponentielle vækst. Ganske kort tid efter havde Fender over 100 ansatte, og blev solgt i hele verden.

Siden har Fender introduceret Jazz Bass, Jaguar, Jazzmaster og et væld af andre ikoniske instrumenter. Der er skrevet lange bøger om Fender, og med god grund; deres vitale rolle i udviklingen af den elektriske guitar kan ikke underkendes.

I dag producere Fender elektriske guitar, basser, nylonstrengede guitar, ukuleler, forstærkere, effekter, kabler og et væld af andet tilbehør.

Relaterede varer