Fender Vintera ’60s Stratocaster®, Pau Ferro Fingerboard, Ice Blue Metallic

kr. 8.249,00

Mexico produceret Stratocaster med egenskaber som Fender henter fra deres 60’er modeller. Tim Shaw designede single-coil pickupper og periodekorrekt krop og hals med 7,25″ radius og vintage bånd.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut
Varenummer (SKU): FEND-0149983383 Kategori: Brand:

Beskrivelse

Fenders Vintera 60’s Stratocaster er en elguitar som Fender har designet med egenskaber som kendetegner de elguitarer som Fender skabte i 1960’erne. Du får f.eks et vintagetremolo som er lige så velegnet til surf som til blues og rock. Og dens 3-lags slagplade er bestykket med Tim Shaw-designede pickupper som er modelleret efter pickupperne fra 1960’erne. Halsens “C” profil, 7,25” radius og vintage bånd understreger yderligere hvor denne Vintera Stratocaster har sin oprindelse.

Tim Shaws ’60s pickupper lyder lige så godt, som Vintera Strat’en ser ud. Pickupperne er bygget med periodekorrekt emaljetråd og forskudte Alnico 5 magneter. Og de tilfører lidt ekstra bid til den traditionelle Stratocaster lyd. Pickupperne er forbundet med en 5-vejs pickupskifter så du har adgang til alle de traditionelle pickupindstillinger. 

Vintera 60’s Stratocaster forbliver tro mod sine vintagerødder ved at være bygget i en klassisk sammensætning af træsorter. Dens lette elletrækrop og ahornhals kombineres for at skabe en lys og resonant elguitar. En kombination af træsorter som Fender har anvendt i årtier. I stedet for det klassiske palisander gribebræt, har Fender i stedet valgt at bruge pau ferro. Pau Ferro tilfører dybde og varme til lyden. Lysere end palisander, men varmere end ibenholt.

Vintera-serien omfatter Fenders mest populære modeller i et utal af former og størrelser. Disse instrumenter er ideelle til guitarister der søger et vintage inspireret instrument, uden at skulle bekoste en American Original eller en Custom Shop guitar. Vintera-seriens instrumenter er tilgængelige i både vintage og modificerede konfigurationer: Vintage-modellerne spænder fra 50’erne til 70’erne med periodespecifikke egenskaber, mens modificerede modeller ligner vintage-instrumenterne, mens de er designet med mere moderne egenskaber, som nutidige guitarister vil sætte pris på. Alle Vintera-seriens guitarer og basser er udrustet med Tim Shaw-designede pickupper, og fås i en bred vifte af vintage-inspirerede farver.

 

Om Fender

Fender er nok verdens mest kendte producent af guitarer. Siden grundlæggeren Leo Fender i 1951 sendte den første Telecaster på markedet, har Fender været det mest populære mærker for guitarister i hele verden.

Leo Fender startede i efteråret 1938 “Fender’s Radio Service”. Her repararede og solgte han radioer o.lign. Efter nogle år begyndte Leo at producere guitarforstærkere og lap steel guitarer. I 1946 tog han springet og omdøbte firmaet til “Fender Electric Instrument Company” – samme år blev den legendariske Princeton introduceret.

I 1950-51 sender Fender Telecasteren på markedet, og kort efter fulgte Precision bassen sammen med Bassman forstærkeren. Samme år lukkede Leo sin radio-reparationsforretning, og fokuserede al sin energi på at producere instrumenter og forstærkere.

Få år efter, i 1954, blev Stratocaster introduceret. Hvis man mente at Telecasteren solgte godt, var det intet i forhold hvor populær Stratocasteren var og er. Lanceringen af den nye model var udslagsgivende for Fenders eksponentielle vækst. Ganske kort tid efter havde Fender over 100 ansatte, og blev solgt i hele verden.

Siden har Fender introduceret Jazz Bass, Jaguar, Jazzmaster og et væld af andre ikoniske instrumenter. Der er skrevet lange bøger om Fender, og med god grund; deres vitale rolle i udviklingen af den elektriske guitar kan ikke underkendes.

I dag producere Fender elektriske guitar, basser, nylonstrengede guitar, ukuleler, forstærkere, effekter, kabler og et væld af andet tilbehør.

Relaterede varer