Fender Vintera II 60s Jazz Bass, Rosewood Fingerboard, Black

kr. 9.699,00

Vintera II 60’s Jazz Bass reflekterer det oprindelige Jazz Bass design med klassiske materialer og egenskaber. Herunder vintage pickupper, elletræs krop og ahorn hals samt vintage bro og stemmeskruer. Vintera II-serien byder på Fenders populære vintage-inspirerede modeller til overkommelige priser, tilgængelige i autentiske versioner for at imødekomme nutidens bassisters præferencer.

Lagerstatus: Ikke på lager
Lagerstatus opdateres hvert 2. minut
Varenummer (SKU): FEND-0149230306 Kategori: Tags: , , , Brand:

Beskrivelse

I 1951 skabte Leo Fender verdens første elektriske basguitar. Alle efterfølgende elbasser har træk fra dette oprindelige design. Utilfredsheden med kun at kunne tilbyde én model førte til, at han udviklede og lancerede Fender Jazz Bass’en i 1960. Dens tidløse design har stort set forblevet uændret, hvilket afspejles i dagens 60s Vintera II Jazz Bass.

Vintera II 60’s Jazz Bass har en elletræskrop og en ahornhals med palisandergribebræt for at opnå den klassiske Fender-tone. Den early 60’s “C”-formede hals er baseret på en klassisk 60’er profil for at give elbassen en intuitiv og indbydende spilbarhed, mens gribebrættet på 7,25″ radius med vintage-tall bånd giver vintage komfort med rigelig plads til at udfolde sig på. Vintage early 60’s single-coil pickupper er designet til at kunne levere den ikoniske Fender-lyd: varm, træagtig, dynamisk og kraftfuld. En vintage 4-sadel bro og vintage stemmeskruer understreger Vintera II Jazz Bass’ens klassiske udseende og sikrer god stemmestabilitet.

Vintera II-serien omfatter Fenders mest populære modeller i et utal af former og størrelser. Disse instrumenter er ideelle til bassister, der søger et vintage-inspireret instrument, uden at skulle bekoste en American Original eller en Custom Shop elbas. Vintera II-seriens instrumenter er tilgængelige i både vintage og modificerede konfigurationer. Vintage II-modellerne spænder fra 50’erne til 70’erne med periodespecifikke egenskaber, mens de modificerede modeller ligner vintage-instrumenterne, men er designet med mere moderne egenskaber, som nutidige bassister vil sætte pris på.

Yderligere information

  • Body Category: Jazz Bass
  • Body Type: Solidbody
  • Krops materiale: Elletræ
  • Finish: Højglans, polyester
  • Farve: Sort
  • Hals materiale: Ahorn
  • Hals profil: Early '60s C
  • Hals/krop samling: Bolt-on
  • Radius: 7.25"
  • Gribebræt materiale: Palisander (rosewood)
  • Gribebræt indlæg: White Dot
  • Antal bånd: 20
  • Bånd type: Vintage Tall
  • Mensur: 34" (86.36 cm)
  • Sadel bredde: 1.5" (38,2 mm)
  • Sadel materiale: Synthetic Bone
  • Bro/endestykke: 4-saddle American Vintage Bass with Treaded Steel Barrel Saddles
  • Stemmeskruer: Vintage-Style Open-Back
  • Midter pickup: Fender Vintage-Style '60s Single-coil
  • Bro pickup: Fender Vintage-Style '60s Single-coil
  • Kontroller: 2 x volume, 1 x master tone
  • Strenge: Fender USA 7250M
  • Case/gig-bag: Gig-bag

Om Fender

Fender er nok verdens mest kendte producent af guitarer. Siden grundlæggeren Leo Fender i 1951 sendte den første Telecaster på markedet, har Fender været det mest populære mærker for guitarister i hele verden.

Leo Fender startede i efteråret 1938 “Fender’s Radio Service”. Her repararede og solgte han radioer o.lign. Efter nogle år begyndte Leo at producere guitarforstærkere og lap steel guitarer. I 1946 tog han springet og omdøbte firmaet til “Fender Electric Instrument Company” – samme år blev den legendariske Princeton introduceret.

I 1950-51 sender Fender Telecasteren på markedet, og kort efter fulgte Precision bassen sammen med Bassman forstærkeren. Samme år lukkede Leo sin radio-reparationsforretning, og fokuserede al sin energi på at producere instrumenter og forstærkere.

Få år efter, i 1954, blev Stratocaster introduceret. Hvis man mente at Telecasteren solgte godt, var det intet i forhold hvor populær Stratocasteren var og er. Lanceringen af den nye model var udslagsgivende for Fenders eksponentielle vækst. Ganske kort tid efter havde Fender over 100 ansatte, og blev solgt i hele verden.

Siden har Fender introduceret Jazz Bass, Jaguar, Jazzmaster og et væld af andre ikoniske instrumenter. Der er skrevet lange bøger om Fender, og med god grund; deres vitale rolle i udviklingen af den elektriske guitar kan ikke underkendes.

I dag producere Fender elektriske guitar, basser, nylonstrengede guitar, ukuleler, forstærkere, effekter, kabler og et væld af andet tilbehør.

Relaterede varer